Sverige, Småland hus 2 - Feriehus Syd

Go to content

Main menu:

Sverige, Småland hus 2

Ejendommen er en fantastisk svensk idyl, beliggende i det nordlige Småland blandt små byer som Mariannelund, Silverdalen og Lönneberg. Det er ikke svært at forstå hvor Astrid Lindgreen fik sin inspiration fra. Det er som at træde ind i en af hendes mange dejlige historier.

Huset, der er oprindeligt er fra slutningen af 1700 tallet er tilbygget og skånsomt renoveret. Alle rum er beklædt med Perlespån som er en gammel svensk profil a la Carl Larson og malet i romantiske lyse farver samt hvide gulve.
Huset består af stor verandastue med vinduer på 3 sider indrettet med stort spisebord (8 personer) og brændeovn. Rummet er meget anvendeligt som allrum. Udgang til stor træterrasse og indgang til det oprindelige hus. I entreen er der åbent i kip med trappe til 1.sal. herfra indgang til stort  køkkenet med spiseplads til 4 personer. I køkkenet står husets hjerte, den store SPIS som er et gammeldags brændefyret komfur. Om vinteren varmer komfuret næsten hele huset op og da kan man også lave mad på det. Køkkenet er ellers indrettet med køleskab m/lille fryser. Elkomfur med varmluft ovn, kaffemaskine, brødrister, elkedel samt alt nødvendigt køkkenudstyr.
Fra køkkenet er der adgang til stuen hvor der er tv med viasat tv og dvd. Stuen er indrettet med stor hjørnesofa og har åbent ildsted til at hygge de mørke vinteraftner.
Gennem køkkenet kommer man videre til påklædningsværelse i forbindelse med flisebadeværelse med brusebad, toilet samt vaskemaskine og tørretumbler.
Beboet areal 132 m2.

1. sal har stor repos med indgang til 2 store soveværelser med dobbeltsenge. Der er mulighed for opredning i begge soveværelser eller på repos.
Straks uden for huset ligger et Anneks med dobbeltseng, elvarme og lys samt egen lille terrasse.

Huset ligger ugenert og alligevel tæt på vejen, der ryddes for sne om vinteren. Nærmeste naboer er 500 m væk. Der er en 20 000 m2 stor grund, der grænser lige op til skoven der fortsætter 800 m ned til Fleen, nærmeste fiskesø.

Der er flere badesøer, golfbaner og lokale skibakker (med mulighed for leje af skiudstyr) i området og kun ½ times kørsel til " Astid Lindgreens Verden" i Vimmerby.

Beliggenhed: 350 km. fra Øresundsbroen.

Kørselsvejledning leveres ligesom der i huset ligger en grundig gennemgang af optændingsprocedure på de forskellige varmekilder i huset. Disse bedes overholdt nøje af hensyn til sikkerheden.

Soveværelser

4

Sovepladser

8

badeværelser

1

Internetadgang

Husdyr (2)

Afstand indkøb

15 km

Afstand fiskesø

800 m

Grundareal

20.000m2

Husareal

?

Brændeovn

Opvaskemaskine

Elkomfur-køleskab

TV/viasat

Tørretumbler

Vaskemaskine

Rygning

Slutrengøring inkl.

 
Back to content | Back to main menu